Corporate Sustainability Reporting- direktivet (CSRD) kræver, at flere og flere virksomheder i EU udarbejder en bæredygtighedsrapport . Mens 500 virksomheder i Tyskland tidligere var berørt af denne forordning, vil dette antal stige til 15.000 i 2024. Hvis du vil finde ud af, om din virksomhed falder ind under CSRD-direktivet, hvad der skal medtages i en bæredygtighedsrapport, og hvordan du opretter en, så finder du svarene i vores artikel!

En kvinde og en mand i arbejdstøj står på en eng med vindmøller.

Hvad er en bæredygtighedsrapport, og hvorfor er den vigtig?

Ved hjælp af en bæredygtighedsrapport præsenterer du som virksomhed de økologiske og sociale konsekvenser af din kerneforretning samt dit bæredygtige engagement. Det er vigtigt at tænke på alle bæredygtighedsdimensioner , som omfatter områderne miljø, sociale anliggender og virksomheder forvaltning (Environment, Social, Governance , ESG). Gennem regelmæssig rapportering sikrer du også, at definerede bæredygtighedsmål kontrolleres og potentielle risici identificeres på et tidligt tidspunkt.

Du analyserer også, hvordan din virksomheds aktiviteter påvirker konkurrenceevnen. Hertil er naturligvis relevante nøgletal nødvendige , hvormed man kan gøre operationelle mål og præstationer målbare. Den indeholder også en væsentlighedsanalyse, hvor du forklarer den metode, du brugte til at udarbejde rapporten. Bæredygtighedsrapporten giver et systematisk overblik over den økonomiske, økologiske og sociale udvikling i din virksomhed.

Rapportering fungerer ikke kun uden for din virksomhed, men også internt:

Effekt i virksomheden

Ved at rapportere gør du medarbejdere og ledelse mere opmærksomme på styrker og svagheder ved virksomhedens bæredygtighedsaktiviteter. Samtidig påpeger du risici og kommunikerer nye mål og tiltag.

Påvirkning uden for virksomheden

Din CSR-rapport giver partnere, kunder eller investorer vigtig information om bæredygtighedsspørgsmål og opfyldelse af specifikke krav. Samtidig signalerer det din virksomheds gennemsigtighed.

For hvem er en bæredygtighedsrapport obligatorisk?

Bæredygtighedsrapporter har været obligatoriske for store børsnoterede virksomheder siden 2018. På grund af CSRD-retningslinjerne vedtaget i 2022 bliver kapitalmarkedsorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) også i stigende grad berørt.

Ein Mann und eine Frau in Business-Kleidung sitzen an Laptops und schauen sich Statistiken an

Specifikt er en CSR-rapport påkrævet, så snart du opfylder følgende kriterier:

  • Din virksomhed har mindst 500 ansatte

                 OG

  • De opnår over 40 millioner euro i nettoomsætning

                ELLER

  • De har en balancesum på mere end 20 millioner euro

Derudover skal SMV’er med ti eller flere ansatte indsende en årlig rapport om bæredygtighedsrelaterede aktiviteter, hvis de er kapitalmarkedsorienterede .

En frivillig Bæredygtighedsrapportering er mulig til enhver tid og giver mening. På den måde viser du socialt engagement og kommunikerer din økologiske påvirkning transparent til omverdenen. Ved at oprette bæredygtighedsrapporter opfylder du ikke kun gældende rapporteringsforpligtelser, men bidrager også til virksomhedens succes . At afsløre din bæredygtige udvikling styrker tilliden hos investorer, interessenter og kunder. Du kan også spore processer inden for hele forsyningskæden mere gennemsigtigt og reagere tidligt på fejl og problemer i bæredygtighedsstyring . I sidste ende kan du bruge rapporten til at reflektere over og tilpasse din bæredygtighedsstrategi.

Hvornår er en bæredygtighedsrapport nødvendig?

Loven om udarbejdelse af en bæredygtighedsrapport blev vedtaget i 2022 og træder nu gradvist i kraft. For at du kan forberede dig derefter, har vi registreret de forskellige frister for forskellige typer virksomheder her.

Følgende tidsfrister er fastsat i CSRD-retningslinjerne:

  • fra 1. januar 2024 for virksomheder af interesse for offentligheden med 500 eller flere ansatte (allerede underlagt rapporteringskrav siden 2017)
  • fra 1. januar 2025 for store virksomheder med 250 eller flere ansatte
  • fra 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er med 10 eller flere ansatte

Vigtigt: Virksomheder har en periode på et år til at offentliggøre rapporten. Det betyder for eksempel, at virksomheder i første kategori senest i 2025 skal indsende en rapport om regnskabsåret 2024.

Hvordan skal en bæredygtighedsrapport struktureres?

1. Rapportens koncept og formål

  • Hvilken bæredygtighedsstrategi forfølger din virksomhed?
  • Hvilke eksterne standarder skal rapporten følge?
  • Fastlæggelse af rammebetingelserne
    • Blandt andet udvikling af tilhørende tids-, personale-, strategi- og budgetplaner

2. Væsentlighedsanalyse

  • Identifikation af interne og eksterne interessenter, som din rapport henvender sig til (fx kunder, leverandører, politik, medier osv.)
    • Udvikling af relevante relevante emner
  • Bestem metoden til udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten

3. Data og fakta

  • Indsamling af data (fx kvantitative forbrugstal, kvalitative interviewresultater; men især miljønøgletal
  • Opbygning af et passende nøgletalssystem
  • Vigtigt: For en meningsfuld sammenligning skal du bruge nøgletal fra mindst to på hinanden følgende år!

4. Tekstversion

  • Supplere teksten med billeder eller analysegrafik
    • Tabeller øger CSR-rapportens troværdighed
  • Beslutning: print, digital eller begge dele?
  • Sidste trin: formidling til nøglekunder, partnere og organisationer

5. Layout og offentliggørelse

  • Supplere teksten med billeder eller analysegrafik
  • Tabeller øger CSR-rapportens troværdighed
  • Beslutning: print, digital eller begge dele?
  • Sidste trin: formidling til nøglekunder, partnere og organisationer

Ingen bæredygtighedsrapport uden miljøindikatorer

Fakta og tal øger troværdigheden af din bæredygtighedsrapportering og giver også et bedre overblik over dit forbrug. De såkaldte miljøindikatorer er særligt velegnede til dette. De kondenserer omfattende miljødata til den vigtigste kerneinformation og repræsenterer dermed din virksomheds miljøpåvirkning i passende målinger.

Men hvilke aspekter er omfattet af miljøindikatorerne? I praksis sorteres de ofte efter input og output i virksomheden. Nedenfor giver vi dig et par eksempler for begge kategorier:

Inputs:

  • Materialeforbrug: råmaterialer, driftsmaterialer, fossile brændstoffer
  • Energiforbrug: elektricitet, gas, petroleum, vedvarende energi
  • Vandforbrug
  • Etc.

Outputs:

  • Emissioner: luftemissioner
  • Produkter: Stoffer i produkter, emballagematerialer
  • Samlet affaldsproduktion, spildevandsmængde
  • Etc.

Typer af miljøindikatorer – en klassificering

Det fremgår allerede af eksemplerne, at mange faktorer flyder ind i de data, der skal indsamles og dokumenteres. For et bedre overblik kan miljøindikatorerne i henhold til ISO 14031 grundlæggende opdeles i tre klasser:

  • Miljøpræstationsindikatorer: De giver information om materialer, energi eller infrastruktur og illustrerer dermed din virksomheds påvirkning af miljøet.
    • f.eks. F.eks.: absolut energiforbrug, affaldsproduktion pr. produktionsenhed
  • Miljøstyringsmålinger: Metrikkerne kvantificerer den indsats, din virksomhed tager for at reducere miljøpåvirkningerne.
    • f.eks. F.eks.: Antal miljøkurser, dine medarbejdere har modtaget, resultater af leverandørdiskussioner
  • Miljøstatusindikatorer: De giver information om miljøets tilstand uden for virksomheden og er derfor særligt velegnede til virksomheder, der har stor indflydelse på deres omgivelser.
    • f.eks. F.eks.: vandkvaliteten i en nærliggende sø, regional luftkvalitet

Du kan også opdele miljønøgletal i virksomheds-, proces- og lokationsnøgletal . Nøgletallene relaterer sig så til en hel organisation, såsom en detailkæde, til en lokation eller til en helt bestemt proces inden for lokationen. Her kan du få adgang til mængderelaterede værdier som du angiver i enheder såsom tons eller stykker. Det er også muligt at anvende omkostningsrelaterede miljøindikatorer ved at tildele en omkostningsværdi til hver størrelse.

Derudover skelnes der også mellem relative og absolutte miljøindikatorer . Absolutte målinger udledes normalt direkte fra input-output-analysen og afspejler den samlede miljøpåvirkning. Vandforbrug i kubikmeter er et eksempel på et absolut nøgletal. Relative data er på den anden side i forhold til en referencestørrelse og illustrerer dermed miljøeffektivitet. Et eksempel på dette er vandforbruget pr. kg af et produkt.

Digital støtte til at lave en bæredygtighedsrapport

I et så omfattende projekt som bæredygtighedsrapportering skal en stor mængde information samles i virksomheden. Manuel oprettelse når hurtigt sine grænser. Derfor er især intelligente systemer ideelle som grundlag for din CSR-rapport. En passende bæredygtighedssoftware giver dig mulighed for centralt at indsamle, opdatere og dokumentere nøgletal for de forskellige bæredygtighedsområder. Fordelen er indlysende: De forskellige afdelinger, der er involveret i rapporten, kan få adgang til dataene uanset tid og sted og udveksle dem på en revisionssikker måde .

Vores compliance management software iManSys understøtter dig i den systematiske udarbejdelse af din juridisk kompatible bæredygtighedsrapport. Få overblik over alle regler, love, retningslinjer og forpligtelser på bæredygtighedsområdet i digital form. Med vores softwareløsning kan du centralt registrere de data og forbrug, der er relevante for din rapport . Du kan også se de respektive input- og outputværdier over tid og foretage sammenligninger med tidligere år.

Dokumenthåndteringen i iManSys gør det også muligt at lagre vigtige data, krav og foreløbige rapporter for alle involverede i bæredygtighedsrapporten. Nødvendige mål fra dine analyser kan derefter udledes og tildeles de ansvarlige medarbejdere. Med vores softwareverden “Bæredygtighed & Miljø” er din miljøstyring optimeret!

En kvinde og en mand i arbejdstøj står på en eng med vindmøller.

Del dette opslag:

Flere blogindlæg

En mand med en tablet. I forgrunden ses en grafik bestående af symboler.

Lovoverholdelse for mere bæredygtighed i virksomheden

Lige meget om lovkrav, aftaler med kunder, aftaler med brancheforeninger, beslutninger med interesseorganisationer eller frivillige forpligtelser: din virksomhed er udsat for et væld af regler. Lovoverholdelse kan hurtigt blive en […]

En mand i hygiejnisk beskyttelsestøj overvåger produktionen af ​​pølser

Fødevaresikkerhed

Mad, der tilbydes i Tyskland, er underlagt høje kvalitets- og sikkerhedskrav. Et kontrolsystem, som de ansvarlige fødevarevirksomheder opretter ud fra HACCP-principperne, hjælper med konstant overvågning. I denne artikel lærer du, […]

En person sidder ved en bærbar computer

ESG-kriterier

Bæredygtighed er et af de centrale nøglespørgsmål for virksomheder. Men hvordan kan bæredygtig forretning gøres tællig og målbar? Det er her ESG-kriterierne kommer i spil, som oprindeligt kommer fra den […]